
Karma Car Care
Karma DA 15mm 880W
Dual Action
På lager
Nogle gange kan få sig en grim overraskelse - også selv, om at intentionerne har været nok så gode.
Et par renseservietter og lidt kno-fedt, er ikke det vi anbefaler til rengøring af din bils instrumenter - og det med god grund, som man kan se på billederne.
Ejeren af denne Volkswagen Tiguan, går rigtigt meget op i rengøring af sin bil, og havde lidt ekstra renseservietter liggende, som han troede, fint kunne bruges til let rengøring af overflader i bilens interiør, og naturligvis også bilens speedometer.
Resultatet var desværre noget mindre spændende end forventet, og som du nok også selv kender til, så prøver man jo lige lidt ekstra, for at se om lidt ekstra knofedt, giver en det ønskede resultat.
Som billederne viser, så blev det kun værre, efter den ekstra tur med renseservietten, og ridserne blev mere og mere tydelige des mere der blev arbejdet på overfladen.
Er udheldet sket på f.eks. en navigationsskærm eller infotainment skærm, så anbefaler vi som udgangspunkt ikke, at du prøver at polere skærmen. De fleste skærme er overfladebehandlet, og fjerner man først noget af overfladebehandlingen, er det svært at få et ensartet og pænt resultat igen. Så det giver god mening, at bruge de rigtige produkter, hver gang du skal rengøre din bils instrumenter og skærme.
Som på din bils lak, kan den klare plastik poleres for, at fjerne ridser, ætsninger og brugsspor. Og der var rigeligt at komme efter på speedometeret, der var forsøgt rengjort.
Proceduren var ganske enkel - speedometerets glas skulle poleres, for at fjerne de grimme ridser og ætsninger.
Der er flere måder at gøre det på: Med polermaskine eller i hånden.
Vil du polere i hånden, bruger du en skumapplikator til den generelle overflade, og et hjørne af en microfiberklud, hvis du vil have lidt ekstra slibeeffekt, til dybere ridser. Hvis der er meget lidt plads at arbejde på, kan du med fordel klippe både Skumapplikatoren og Microfiberkluden til med en saks, så at det bliver lettere for dig at styre.
Vi valte at tage instrumenteringen helt ud, så at det var hellere for os, at komme helt ud i hjørnerne, med en Dual Action Polermaskine og en 3" polerskive. Derved undgik vi, at skulle håndpolere de snævre områder og afdække kanterne med tape.
Det tog os 15-20 minutter at afmontere speedometeret, der sad med en række clips og et par skruer. Bilens batteri var desuden afmonteret under proceduren.
Vi har i andre tilfælde poleret instrumenteringer uden at pille dem udm og med rigtigt fine resultater - det er blot et spørgsmål om, at man vil bruge lidt ekstra tid på afdækning og håndarbejde. på nogle biler er det svært eller direkte umuligt, at få en polermaskine ind på området, og så hedder det naturligvis håndpolering og grundig afdækning.
Karma Car Care
Dual Action
På lager
Karma Car Care
Dual Action Bagskiver - 5/16 UNF
På lager
Karma Car Care
Poleringsmidler
På lager
Karma Car Care
Polerskiver Skum
På lager
Karma Car Care
Applikatore
På lager
Karma Car Care
Microfiberklude
På lager
Karma Car Care
Microfiberklude
På lager
Scangrip
Belysning
På lager
Hvis instrumenterne sidder i bilen, starter du med at rengøre området, så at det står rent og støvfrit. Husk at afdække grundigt med en god kvalitetstape, f.eks. vores 3M afdækningstape.
Vælger du at afmontere speedometeret, kan du undgå afdækning, og det kan være lettere at komme til med polermaskinen. Hvis du ikke har mod på det, kan du fint gøre det i hånden, med en god Skumapplikator, evt. kombineret med Microfiberkluden til de værre områder og dybere ridser.
Efter poleringen kan du påføre en let forsegling eller voks, her anbefaler vi som udgangspunkt produkter, der er meget nemmere i brug, som f.eks. Poorboy's Quick Detailer PLUS. Det handler om at have så lidt kontakt med overfladen som muligt, og undgå at gnubbe og tørre for meget på den.
Nu skulle du gerne være i mål med opgaven, og kan nyde resultatet af et klart og flot speedometer igen.
Rigtigt god bilplejelyst!