Spring til hovedindhold (tryk på Enter)

Guide til vask af Microfiberklude

Vask af microfiberklude - den store guide

Microfiber er et holdbart materiale, der er lavet til, at det kan genbruges flere hundrede gange. Men for at vedligeholde dine microfiberklude optimalt, således at det enten suger eller aftør vand, polermiddel, voks eller lignende godt og effektivt, skal du sørge for, at rengøre dem korrekt.

Helt grundlæggende vil vi anbefale at

  1. Du sorterer klude inden vask, alt efter hvilken opgave de har og hvor beskidte de er.
  2. Brug Poorboy’s Typhoon Mikrofiber Vaskemiddel, 30 - 60ml pr. Vask.
  3. Hæld Microfiber Vaskemidlet direkte ind i tromlen, sammen med kludene.
  4. Indstil vaskemaskinen på 40 grader, normalt eller bomuldsprogram uden forvask.
  5. Tør kludene på tørresnor eller ved lav eller ingen varme i tørretumbler.
  6. Ryst kludene hurtigt igennem, så at mikrofiberens fibre rejser sig igen.

  • Typhoon Vaskemiddel til Microfiber 473ml Poorboys World

    Poorboys World

    Typhoon Vaskemiddel til Microfiber - 473ml

    Rengøring

    109,00

    This item is only sold in badges of .

    eller

    Du skal vælge en variant.
    Minimumsmængde nået.
    Maksimal mængde nået

    På lager

  • Typhoon Vaskemiddel til Microfiber 950ml Poorboys World

    Poorboys World

    Typhoon Vaskemiddel til Microfiber - 950ml

    Rengøring

    179,00

    This item is only sold in badges of .

    eller

    Du skal vælge en variant.
    Minimumsmængde nået.
    Maksimal mængde nået

    På lager

  • Typhoon Vaskemiddel til Microfiber 3,75 liter Poorboys World

    Poorboys World

    Typhoon Vaskemiddel til Microfiber - 3,75L

    Rengøring

    499,00

    This item is only sold in badges of .

    eller

    Du skal vælge en variant.
    Minimumsmængde nået.
    Maksimal mængde nået

    På lager

Microfiber er, som navnet antyder, ultra små fine fibre, der har fangearme, der griber fat i alt det kommer i nærheden af, og fastholder det rigtigt godt - det er præcist derfor, at det virker så effektivt, til at aftørre bilplejeprodukter eller vand i forbindelse med bilpleje.

Microfiberens evne til at gribe og fastholde skidt og andet udefrakommende, kan dog medføre problemer, hvis man ikke vedligeholder det korrekt, hvilket resulterer i f.eks. manglende suge- eller aftørringsevne.

Du har nok efterhånden enten erfaret eller hørt, at skyllemiddel skal holdes langt væk fra dine elskede microfiberklude. Skyllemidlet indeholder syntetisk blødgørende midler, der reelt set er en form for silikone, der sætter sig på f.eks. tøjets fibre, og derved giver en smørende effekt, således at det både afviser skidt og vand en smule, og derudover virker blødt, glat og behageligt.

Microfiberen er utroligt godt til at absorbere og fastholde disse blødgørende midler, og det kan derfor være meget svært, at helt få vasket skyllemidlet ud, når først skaden er sket. Derfor skal man for alt i verden undgå, at benytte skyllemiddel i forbindelse med vask af microfiberklude. 

Vi vil endda gå så langt, og anbefale, at du renser sæbeskuffen på vaskemaskinen, inden du vasker microfiberkludene, hvis du ved, at der jævnligt bliver benyttet skyllemiddel i vaskemaskinen.

Vask af forskellige typer microfiberklude

Der er en række forskellige klude tilgængelige på markedet, både i forskellige størrelser, kvaliteter og typer. De fleste klude er fremstillet til specifikke formål, alt afhængigt af den overflade de arbejder på, således at de udfører opgaven så effektivt som muligt.

Tag f.eks. vores Lækker microfiberklud. Den er udført med lange bløde fibre, eftersom den skal bruges til at aftørre voks og lakforsegling. Når voks og lakforsegling bliver påført, er det ofte i relativt tykke lag. Det vil sige, at der er meget produkt, der efterfølgende skal fjernes, når det er hærdet, og klar til aftørring.

De mange lange og tykke fibre gør, at der er meget overflade i kluden, således at den kan optage og opbevare meget af det overskydende produkt, der skal fjernes fra f.eks. bilens lak. Det gør, at kluden er effektiv over et stort areal, selv om der er meget produkt der skal fjernes.

Lukket eller plysset vævning

Det er derfor godt, med lange plyssede fibre på kluden, hvis den skal bruges til at aftørre voks eller lakforsegler. Hvis man havde benyttet en klud med tættere eller lukket vævning ville den være rigtigt effektiv til at fjerne produktresterne over et kort areal, men ville hurtigt blive fyldt op. Derfor vil du hurtigt opleve, at kluden ikke absorberer produktet, men i stedet for blot skubber rundt på det. Noget andet er, at du gerne vil fjerne det overskydende produkt, men ikke ALT produktet, og det er derfor vigtigt, at det er en blød og ikke alt for tætvævet klud, der benyttes til voks eller forsegler.

Den tætvævede klud med lukket vævning, er derimod ideel, hvis man f.eks. skal fjerne polermiddel, hvor man helst ser, at alt det overskydende produkt, efterfølgende bliver fjernet. Derudover forbliver de fleste polermidler relativt flydende i længere tid, hvilket gør at den kan trænge længere ind i kluden, end f.eks. bilvoks kan.

I ekstremerne finder vi Karma Microfiberklud til Autoglas, der naturligvis bruges til aftørring af skidt og fedt på ruder og glas, og typisk i forbindelse med en glasrens. Ud over at vævningen er en anden og langt hårdere blanding end microfiberklude til lak, så er kluden også super tæt og aggressiv, således at den lukker helt tæt til glasset og næsten skraber skidtet og glasrensen med sig. Da glasrensen er flydende, er det heller ikke et problem, at kluden ikke har lange fibre - produktet trænger selv ind i kluden - hvilket gør, at overfladen holdes fri for væske, og derfor kan aftørre skidtet så effektivt som muligt.

Opdel din microfiber efter anvendelse

Eftersom dine klude bliver brugt til at aftørre forskellige produkter og emner, vil vi anbefale dig, at opdele dem derefter - og ligeledes vaske dem derefter.

På samme måde som med, at skyllemidlet kan sætte sig i fibrene, så kan bilvoks eller lakforsegling ligeledes sætte sig godt fast i fibrene på din microfiberklud. 

Det er naturligvis ikke et problem, hvis det er en Lækker klud, du kun bruger til aftørring af voks eller lakforsegling. Men det er et problem, hvis produktresterne fra bilvoksen sætter sig i dine Microfiber Håndklæder, som du bruger til at tørre bilen fri for vand efter bilvasken. Derfor giver det mening, at vaske alle klude og mikrofiber vaskehandsker, der er blevet brugt i forbindelse med bilvasken for sig selv, og ligeledes vaske klude brugt til voks, polercremer m.fl. for sig selv.

Vores anbefaling er, at du vasker tingene hver for sig, efter opdeling i 4 kategorier:

  1. Microfiber til bilvask (omfatter dine Microfiber Håndklæder, Glasklude, Vaskehånd i Microfiber)
  2. Microfiber til polering og voks (omfatter klude brugt til aftørring af polercremer og voks)
  3. Microfiber til interiør (omfatter klude brugt til aftørring af instrumentbord, sæder, læderpleje)
  4. Microfiber til meget beskidte områder (omfatter klude til aftørring af fælge, motorrum, falser)

Nedgradering af klude

En naturlig del af brug af microfiber er, at du før eller siden får en klud, der er blevet så beskidt, at selv vask ikke kan rense den helt. Så er det tid til, at nedgradere kluden, til brug på områder at bilen, hvor de pæne og nye klude ikke bliver brugt. Områder såsom motorrum og falser er notorisk kendt for at være særligt beskidte, og det er derfor oplagt, at have klude der primært bliver brugt til disse.

Aftørring af nogle produkttyper, såsom tjærefjerner, efterlader både en oliehinde på lakken og i kludene. I forbindelse med vask af kludene, kan de afgive produktrester, der kan sætte sig i vaskemaskinen, og vi plejer derfor ikke at vaske og genbruge klude, der har været brugt til at fjerne tjærepletter. Det samme gælder klude, der har været i undervognsbehandling.

Vaskemiddel til Microfiberklude

At bruge et godt vaskemiddel, der både rengør effektivt men uden at tørre microfiberkludene helt ud, naturligvis et omdrejningspunkt i vedligeholdsprocessen, og selv om microfiber er holdbart, så kan både dets effektivitet og blødhed ødelægges ved brug af upassende vaskemidler.

Vi anbefaler et dedikeret microfiber vaskemiddel såsom Poorboy’s Typhoon - Vaskemiddel til Microfiber, der er fremstillet til at fjerne rester fra vokse, polermidler, forseglere og mange andre bilplejeprodukter. Der benyttes 30 - 60 ml pr. Vask af Poorboy’s Vaskemiddel til Microfiber, alt afhængigt af vaskens størrelse, hvilket gør det meget drøjt i brug.

Hvis man syntes, at kludene med tiden bliver hårde i fiberen, kan en af de skyldige være kalken, vi har så rigeligt af i vores drikkevand i Danmark. For at blødgøre og delvist fjerne kalkaflejringer i kludene, kan man med fordel benytte sig af Hvid Eddike, der også er kaldet Klar Eddike, i nogle sammenhænge. Den hvide eddike er hvad man kan kalde et naturligt blødgøringsmiddel, i og med, at det både rengør men ikke mindst opløser kalken i både vaskevandet og det der måtte sidde i kludene.

Brug af vaskepulver er ikke anbefalelsesværdigt til vask af microfiberklude. Kludenes fibre griber fat i pulveret, og såfremt det ikke bliver nedbrudt helt, vil der være små skarpe sæbepulver rester i kludene, der kan ridse din bils lak.

Hvordan vaskes Microfiberkludene?

Start med at sortere kludene. Klude med særligt stor mængde skidt, det kan være mudder eller større plamager af fastsiddende skidt, kan lægges i blød i en spand vand. Påfør forinden Affedter BIO APC direkte på pletterne forinden. Dernæst sorteres de, i de 4 kategorier:

  1. Microfiber til bilvask
  2. Microfiber til polering og bilvoks
  3. Microfiber til interiør
  4. Microfiber til meget beskidte områder

De sorterede klude, kommes i vaskemaskinen, hvor de vaskes udelukkende sammen med de passende klude.

Der kan benyttes et normalt/bomulds program til vasken, og husk at fravælge eller undgå forvask af kludene. Med flydende vaskemiddel, er det ikke rigtigt til at adskille forvasken fra hovedvasken.

Hvis du har en meget lille vask bestående af få klude, kan det anbefales at benytte en “quick” vask af en art, hvor der spares på energi og vand.
Hvis du har en meget lille vask bestående af få klude, kan det anbefales at benytte en “quick” vask af en art, hvor der spares på energi og vand.

Temperaturen bør stå på 40 grader, hvis du vil passe bedst muligt på dine klude og bevare blødheden. Lad mikrofiber vaskemidlet tage sig af rengøringsdelen, således at du ikke behøver de høje temperaturer, der resulterer i stive og hårde fibre, på dine ellers bløde klude.

Centrifugeringen er ikke så aftørende, vi plejer at lade vaskemaskinen tørre kludene så meget som muligt, så at tørresnoren eller tørretumbleren skal gøre lidt mindre arbejde.

Hæld vaskemidlet i enten sæbeskuffen eller direkte ind i tromlen sammen med kludene - vi gør oftest sidstnævnte, det giver sammen effekt:

Eller direkte ind i tromlen til Mikrofiberkludene:

Tørring af Microfiberklude efter vask

Tørring bør som udgangspunkt foregå ved stuetemperatur eller lignende temperatur, der har været benyttet under vasken. Derfor er den sikre vej ligeledes tørresnoren, men har man tørretumbler, kan det være en både nem og effektiv løsning.

Vælger du at benytte dig af tørretumbler, er det vigtigt at du indstiller den korrekt. Det er ikke nogen videnskab, men programmet bør stå på lav varme eller koldt, for at sikre kludene bedst muligt imod at blive stive.

Efter tørring, om enten de er tørret på snor eller i tumbler, giver det rigtigt fin mening, at ryste klude og tørreklæder en kort tur. Især på de plyssede klude gør det, at fibrene rejser sig igen, således at de endnu engang er klar til at fjerne voks, forsegling eller polermiddel.

Rigtigt god bilplejelyst