
Audi RS4 Karma Polering

Komplet vask og polering af Audi RS4
Som lovet, i nyhedsbrevet og flere andre steder - her er en fuldstændig billed guide til et af vores seneste store projekter - en Audi RS4 B7 Avant.
Bilen tog os små 60 timer at færdiggøre. Ejeren af denne bil, må siges at være ekstremt bil glad, og alt omkring bilen osede af kvalitet.
Jeg har personligt lavet mange biler i min karriere men aldrig set en bil med SÅ meget ekstra lyd / skærm / videooptage udstyr. Jeg har listet lidt af det elektroniske gejl, og sat et par ekstra billeder ind af bilen til allersidst i guiden. Men tillad mig en lille teaser, vi taler TV tuner, Apple TV, Video BOX, Racelogic Video system blandt meget andet. Et mesterværk i teknik, lyd og billede. Om poleringen, for det er jo det det handler om her, så er listet hvad vi lavede med bilen lige herunder - filmen kommer som det første, og så er der ellers billid bonanza derned af. samt en kort beskrivelse af hvad der er lavet.
- Vasket
- Affedtet
- Claybaret
- Tjærefjernet
- Poleret groft, medium og fint
- Lakforseglet
- Vokset
- Dæk beskyttet og shinet
I denne blog post, kan du se udviklinge i lakken fra start til slut, samt se hvilke processer vi er gået igennem for at opnå resultatet.
God kigge og læselyst.
Bilen før polering
Dæk og fælge før polering
Skærmkanter før polering
Klar til rens og vask af fælge, dæk
Grundig vask
Grundig vask inkluderer en pensel ind i samtlige åbninger i bilen, således ALT snavs bliver fjernet.
Fjern voks og lakforsegler
Efter grundig vask bliver bilen sprayet ind i en mild affedter, for at fjerne alt voks og lakforsegler, og iøvrigt alle andre rester af snavs og vejfilm.
Tjærepletter fjernes
Bilen er nu klar til claybarring
Lakkens tykkelse måles
Lakkens tykkelse måles, så man kan vurdere hvor meget lak der kan fjernes. Samtidigt kontrolleres om bilen har været om-lakeret. Laktykkelsesmåleren afslører at for skærme samt front klap har været malet om. Dette er vigtigt fordi vi her kan gå ind og vurdere om de skal behandles anderledes, eller mindre agressivt i slibe processen.
Den egentlige polering
Vask, affedtning, fælge, claybar samt laktykkelse er checket og udført. Så nu kan vi starte med den egentlige polering. På denne Audi RS4 prøvede vi nogle nye produkter til grov slibet. Vi prøvede også en række nye skiver. Af gode grunder holder vi stadig de kort lidt tæt :) Men i korte træk kan jeg sige at vi har testet lammeuld, microfiber, "foamed woll" skiver. Dette for at sikre os at vores teknik er så god som muligt, og at vi ikke rådgiver kunderne forkert..
Fjern mærkerne fra bilen
De grimme Audi ringe skal fjernes - Sort i sort har altid været flottest :) Tandtråd og en varmepistol er din ven i denne situation. Imens tag poleres med den grove, havde jeg lige tid til at fjerne mærkerne fra bilen.
Når mærkerne er fjernet, sidder der en smule lim tilbage, dette fjernes med lim og tjærefjerneren.
Man kan altid se hvor mærkerne har sidet, fordi der har bilen som regel aldrig været behandlet. Derfor skal dette område altid have lidt ekstra opmærksomhed.
Taget arbejdes færdigt med Grov, mellem og slutteligt karma car care fin, for at opnå den ekstra dybde.
Her ses forskellen imellem slet ikke behandlet, og karma grov og efterfølgende mellem.
Sjovt at se hvordan lakken "popper" når man fjerner det øverste lag lak, og der igen er frit udsyn ind til malingen med dens flager.
Mellemgrov Karma brugt med DAP på bagskærm.
Koncentration
Indehaveren af bilen en rigtigt bilnørd, kom selvfølgeligt ned og fulgte processen, således han kunne se fremskridtet med hans bil. Men på vores værksted kan man altid få smidt en pensel i hånden, og blive sat i gang - lad det være en advarsel.. Her ses indehaveren sidde og ordne sine "honey combs" således de også fremstår perfekt helt ind i samtlige små kanter - Det er den slags detaljer som giver det sidste pift - men tager en hulens tid.
Bilen er nu slebet ned, alle tre trin er gennemført, og lakken fremstår så blank som muligt.
Grunden til at bilen er tapet ind som man her kan se på billedet er at - for at kunne køre helt ud til kanten, og virkeligt få slebet HELT ud til kanterne, så kan der være risiko for at slibe skævt på overgangen af metal, altså fra fx. dør til bagskærm. Hvis dette tapes grundigt op, sørger man for ikke at få slebet skævt over overgangene.
Dæk og fælge shines med Fælgforsegler og Dæk Glans - Begge dele påføres med Microfiber applikator.
Slutteligt, så skal bilen have forsegler og voks - Her ses bilen efter et af lagene.
Bilen endeligt færdig - Så er det tid til at nyde resultatet og tage lidt efterbilleder..
Tak til dem som altid er der når vi leger med store projekter
Ebbe J - for gode indspark omkring bilpleje som altid og FANTASTISK fototeknik.
Peter H - for at være den ivrige indpisker sent på natten :)
Som lovet til sidst - En komplet liste over ekstra udstyr i denne bil, listen er naturligvis gengivet med ejerens tilladelse, da vi ellers normalt ikke udtaler os om hverken bil eller ejer.
Elektronisk ekstraudstyr i denne Audi
- Alpine PXA-H800 DSP / Delefilter (får FR/FL/RR/RL fra RNS-E line - 32pin connector bag)
- Alpine RUX-C800 (commandor til ovenstående)
- JL Audio HD 4/600 + 1/750 monoblock (amps)
- 2 x 1,2 farad condensatorer
- Pioneer PRS 6,5" komponentsystem (front + bag)
- Pioneer PRS TS-W01RSII (2 stk) subs
- AppleTV
- Kufatech Mutimedia box (AV input via MMI)
- DVD (styret via MMI)
- TV tuner (Styret via MMI)
- Racelogic Video VBOX PRO (20MHz) (GPS logger + 32ch can data logger + 2 x kamara)
Kilder
- CD changer (org)
- MP3 x 2 (org)
- DVD
- DVB-T
- AppleTV
- Video VBOX